CUBO/Danø

Bolig

Håndværkskollegiet i Horsens

BISGGARD|EJSING er bygherrerådgiver for BRFfonden og dennes Fond For Håndværkskollegier, der opfører en række nye og innovative håndværkskollegier, hvor det er målet, at kollegierne skal udtrykke en særlig høj kvalitet i forhold arkitektur, funktion og materialer.

KUNDE
Fonden For Håndværkskollegier
Tidsplan
Realisering 2021-2024

"At skabe rammer for dem, der skaber rammer for os"

Med de nye håndværkerkollegier ønsker fonden at ”skabe rammer for dem, der skaber rammer for os”, dvs. de unge, som tager en håndværksmæssig uddannelse indenfor byggeri. Samtidig ønsker Fonden, at kollegierne skal medvirke til at styrke respekten og et positivt image omkring håndværksfagene, tiltrække flere unge til uddannelserne og derigennem medvirke til at sikre, at det fremtidige behov for dygtige håndværkere i Danmark kan opfyldes af kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er Håndværkskollegiet et tilbud til mennesker der er motiverede, engagerede og ambitiøse ift. deres faglige og personlige udvikling.

Dette første kollegie på godsbanearealet i Horsens indeholder en række helt unikke håndværksdetaljer ude og inde, og herunder en fantastisk taggitterkonstruktion opført af douglastømmer fra Silkeborgskovene. Kollegiet indeholder 72 boliger med fællesfaciliteter, forstanderbolig og administration, fællessal og ikke mindst imponerende værkstedsfaciliteter til kollegiets beboere – i alt ca. 7.000 m2.

Byggeriet er tegnet og projekteret af CUBO/Danø, Tri-consult og Schønherr, mens CASA varetager udførelsen i totalentreprise. Byggeriet forventes afleveret i efteråret 2023.

Lignende projekter:

Velkommen tilbage!