ARKITEKTFIRMAET FROST LARSEN A/S
Bolig
Dollerup Sø – 36 nye familieboliger
BISGAARD|EJSING er sammen med Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S og ARKITEKTFIRMAET FROST LARSEN A/S bygherrerådgiver for Boligkontoret Danmark i forbindelse med realiseringen af 36 nye etplans familieboliger beliggende i et nyt boligområde i den vestlige del af Lunderskov.
Opførelse af 36 familieboliger for Boligselskabet Kolding, afd. 26, Dollerup Sø
Boligselskabet Kolding afd. 26 opfører 36 nye etplans familieboliger beliggende i et nyt boligområde i den vestlige del af Lunderskov på adressen Flintevænget 2, Lunderskov. Projektet er en del af en større udstykning af områderne omkring Dollerup Sø i den vestlige del af Lunderskov.
Boligerne opføres som en sammenhængende lav bebyggelse med teglfacader i ét plan. Boligtyperne betegnes alle som familieboliger fra 2 til 4 værelses boliger, og er i grundplan alle bygget op omkring det samme modul. Boligstørrelserne ligger mellem 80 m² og 105 m². Projektet omhandler desuden regulering af terræn, nyt vejanlæg samt landskab og boligernes udearealer.